Ro i kroppen, pisse lækker mad og strik på tværs

En fridag kun til at komme igang og rigtig langt med et strikkeprojekt, er sjældent noget jeg giver mig selv plads til. Tilgengæld har jeg altid et strikketøj i tasken eller rygsækken og går derfor aldrig ned på strik i en situation, hvor det er muligt at strikke.

I januar flyttede jeg min garnbutik til the countryside, ud på vores gård midt på en mark med hestene og skoven lige udenfor vinduet og med en af de bedste udsigter jeg kender. Det er også stedet, hvor vi er vant til at vejret rusker os, sommer og vinter, og det sted hvor jeg hitter på og kreerer mit eget strik, når jeg ikke er på farten.

En hel fridag midt i gårdens omgivelser med garn og strikkerier gav mig ideen til workshoppen ‘Knitting at the countryside’. Her vil jeg give mig selv og mine strikkende lidelsesfæller en dag, med garn, strik, tid, ro, inspiration og mest af alt – strikke en hel dag.

I foråret havde’ Knitting at the countryside’ debut, pindene klirrede i skoven og hjemme i Nordisk Garn. Det var intens, inspirerende at være sammen med en flok, der er ligeså vildt tosset med at strikke som mig selv. Ideerne fik frit løb, og der blev strikket uden afbrydelser.
Vi var ti der gav pindene og garnet gas lige fra klokken ni til ni og der kom, heldigvis, nogle glade tilbagemeldinger:

”Sikke en dejlig og nærværende dag. Der var god tid til at strikke og god tid til at nørde med mit sit strik i Ullas inspirerende butik, og så var maden bare pisse lækker”

”Det var en dag, hvor jeg delte inspiration og erfaring på tværs af alder og smag.
Det var bare skønt at være sammen med strikkefolket, der både lige ved, hvad jeg slås med og er interesseret i, hvordan jeg arbejder med mit strik.”

”Jeg havde en skøn dag, hvor alt var sørget for, så det eneste jeg skulle var at koncentrere mig om mit strik og være tilstede sammen med de andre strikkedamer. Jeg kom hjem med ro i kroppen. Skønt arrangement.”

Med disse tilbagemeldinger, har jeg fået blod på tanden, og lørdag d. 3. september 2016 gentager jeg workshoppen ‘Knitting at the countryside’. jeg håber endnu engang, at kunne lave en fridag, hvor vi strikker inde, ude, i skoven, og hvor det ellers passer sig fra kl. 9 – 9 og med en morfar, hvis vi trænger.

Du kan læse mere om og tilmelde dig workshoppen her.

Kh Uskova

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

For security, use of Google's reCAPTCHA service is required which is subject to the Google Privacy Policy and Terms of Use.

I agree to these terms.

Skriv kommentar