Nybo
Nybo er ment som et bud på en indejakke til de kolde måneder. De brede manchetter skubbes helt op til albuen, det giver masser af bevægelsesfrihed og ærmet poser flot. Den bløde uld er strikket på tynde pinde, hvilket giver et tæt og fast resultat, meget mere en jakke end blot en strikket trøje.
Strikket i Tinde fra Hillesvåg Ullvarefabrikk
Garnforbrug målt i gram:
Farve 1: S:500 M:600 L:600 XL:700 XXL:700 3XL:800
Farve 2:100
Farve 3:100
Farve 4:100
Hægter: 7 stk. 60 mm
Pind nr. 2½ Pind nr. 4 & 6½ til skulderindlæg
Strikkefasthed 26mx34p er 10x10cm på pind 2½
Nybo er strikket i glatstrik med mønsterborter i glatvrang. De enkelte dele er strikket frem og tilbage, hver for sig, og syet sammen. Skuldersømmen er syet med maskesting, så den er usynlig, ærmekuplen er rynket sammen før ærmet er syet i.